VeVa Data Model skal kvalitetssikre nedbørsdata
VeVaDaM er en data model udviklet af det danske vandforsyningssamarbejde VeVa (Vejrradar i Vandsektoren).
Formålet med denne data model er at gøre brugen og udvekslingen af vejrradar data nemmere for hydrologiske formål. Modellen repræsenterer de valg, VeVa partnerne har foretaget, og bygger videre på OPERA’s ODIM H5. Formålet med OPERA (European Operational Program for Exchange of Weather Radar Information) er at skabe en fælles Europæisk platform for operationel udveksling af rå volumetrisk vejrradardata. VeVa-samarbejdet bygger videre på disse tanker med henblik på at skabe gode kvalitetssikrede nedbørsdata til hydrologiske og hydrauliske formål.
Datamodellen er konstrueret til at være selvforklarende, fleksibel, gennemsigtighed og med høj anvendelig for slutbrugerne. Den tilhørende meta-data information, og det krævede bedste bud på en areal nedbør, gør det muligt, både for generelle brugere og vejrradar eksperter, at anvende data eller arbejde videre med dem.
Figuren herunder viser et eksempel på, hvordan data flowet fra ODIM H5 til VeVaDaM H5 kunne foregå.
Specifikationerne for VeVaDaM version 1.0 kan hentes herunder. Udover selve specifikationerne til datamodellen og dataformatet, indeholder dokumentationen også en beskrivelse af formålet og baggrunden for VeVaDaM. Endvidere indeholder dokumentationspakken også eksempel filer på det fysiske filformat.