Dansk Meteorologisk Institut (DMI) har et nationalt vejrradar netværk bestående af fem C-bånds-vejrradarer. Billedet viser DMI’s vejrradar i Virring sydøst for Aarhus.

VeVa samarbejdet – et nordisk udviklingsfællesskab

VeVa står for ”Vejrradar i Vandsektoren” og er et samarbejde mellem forsyningsselskaber i vandsektoren, som anvender vejrradardata og er interesseret i en videre udvikling af brugen af vejrradardata.

VeVa samarbejdet er baseret på en fælles hensigt om at gøre brugen af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål nemmere og mere gennemskue for ”ikke vejrradar specialister” på tværs af vandsektoren i Danmark. Gode og pålidelige nedbørsestimater fra vejrradarer skal være lige så tilgængelig som regnmålerdata er i dag.

Databehandlingsprocessen fra polære estimater af nedbørens radar reflektivitet (dBZ) til korrigerede og justerede kartesiske estimater af nedbørsintensiteter (mm/h) skal være transparent med klare snitflader i en veldefineret data information model (DIM). Dette sikrer en øget tillid til og anvendelighed af vejrradardatene til hydrologiske og hydrauliske formål i vandsektoren. En introduktion til brugen af nedbørsdata fra vejrradarer kan findes her.

Gode estimater af nedbørens variabilitet

Regnmålere er traditionelt blevet anvendt til hydrologiske og hydrauliske analyser af nedbørens effekt på naturlige og menneskeskabte vandsystemer samt indgået i datagrundlaget for dimensionering af anlæg i disse systemer. Regnmålere er punktobservationer af nedbøren og derfor kun repræsentative inden for en begrænset radius pga. nedbørens variabilitet i tid og sted.

God og pålidelig information om nedbørens stedslige og tidslige fordeling (spatiotemporale fordeling) er essentielt for at bestemme sammenhængen mellem en given nedbør og de resulterende hydrologiske og hydrauliske effekter i komplekse naturlige og menneskeskabte vandsystemer. I skrivende stund er det ikke praktisk muligt at foretage nedbørsmålinger med høj spatiotemporale opløsning ved brug af andre teknologier end vejrradarer. Vejrradarer giver endvidere mulighed for at kortlægge nedbørens variabilitet tredimensionelt i den nedre del af troposfæren. Størrelsen af måleområde samt præcisionen og spatiotemporale opløsning af nedbørsestimaterne er afhængig af vejrradartypen.

Nedbørsobservation fra vejrradarer har dog den ulempe, at de er baseret på indirekte målinger af nedbøren i atmosfæren. For at få gode nedbørsestimater til hydrologiske formål er det nødvendigt at justere nedbørsestimaterne til gode jordobservation af nedbøren. Ved at kombinere disse datakilder er det muligt at opnå gode og pålidelig estimater af nedbørens stedslige og tidslige fordeling over et større område.

Flere forsyninger har egne lokale X-bånds-vejrradarer, som giver mulighed for højopløselige lokale målinger af nedbøren. Billedet viser Aalborg Kloaks og Aalborg Universitets vejrradar, som er placeret vest for Aalborg.

Bedre beslutningsgrundlag

Ved brug af højopløsning spatiotemporale nedbørsmålinger er det være muligt at estimere, hvordan nedbøren falder på et givet tidspunkt og i den nærmest fremtid for et interesseområde. Præcis information om nedbøren er essentielt for en god realtidsstyring af afløbssystem og renseanlæg samt varsling af potentielle oversvømmelser og reduceret badevandskvalitet. Højopløselige nedbørsmålinger er også vigtige i analyser af, hvordan afstrømningssystemet reagerede under en given hændelse. F.eks. hvordan en eventuelle oversvømmelser opstod, og hvordan den kan undgås i fremtiden. Vejrradardataene vil på sigt kunne give os viden om nedbørens statistiske spatiotemporale variabilitet, hvilket vil kunne bidrage til klimatilpasning af vores byer.

På trods af de mange muligheder og potentialer for anvendelsen af vejrradardata hos vandforsynings-selskaberne er det kun få vandforsyningsselskaber, som i dag anvender vejrradardata. Anvendelsen af dataene er på vidt forskellige niveauer blandt disse forsyninger. Dette skyldes blandt andet dårlig tilgængelighed og gennemskuelighed for anvendelsen af vejrradardataene i dag.

VeVa samarbejdets formål

  • skabe en åben data standard for brugen af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål.
  • skabe et kvalitetssikret og justeret vejrradardataformat, som hydrologer og hydraulikkere kan anvende uden at have vejrradarekspertviden.
  • skabe rammerne for et åbent økosystem med klart defineret datainterfaces og API’er (Application Programming Interface) for at opnå bedre sammenhæng mellem udviklede applikationer.
  • sikre udvikling og vedligeholdelse af data informations modeller (DIM), data modeller (DM) og data formater.
  • være videns- og erfaringsbank omkring brugen af vejrradarer til hydrologiske og hydrauliske formål for vandsektoren.
  • være med til at drive en forsat forskning og udvikling på brugen af vejrradardata.

Formålet med VeVa samarbejdet er at skabe en organisation, som kan skabe rammerne for en transparent anvendes af vejrradardata hos vandforsyningsselskaberne og generelt i vandsektoren. Dette skal sikres ved at:

For at kunne sikre de ovenfor listede punkter vil VeVa samarbejdet påtage sig ejerskabet af centrale data informationsmodeller (DIM), datamodeller (DM) dataformater, standarder mv. Disse vil blive stillet til rådighed for alle interessenter. Alle tilføjelser og opdateringer af DIM mv. styres af VeVa samarbejdet for at sikre ensartethed og transparens.

VeVa partnere

De drivende kræfter i VeVa samarbejdet er vandforsyningsselskaber listet i figuren herunder.

Illustration af partnerskabet i VeVa samarbejdet vist sammen med relationer til videnspartnere og rådgivere (© VeVa – illustrationen må kun gengives med tilladelse og reference til VeVa).

Samarbejdet er ikke eksklusivt for de listede vandforsyningspartnere. Listen af deltagende vandforsyningspartnere kan udvides. Kravet er dog, at den pågældende forsyning anvender vejrradardata og er interesseret i en videre udvikling af brugen af vejrradardata.

På nuværende tidspunkt er der ingen økonomiske forpligtigelse forbundet med at være partner VeVa samarbejdet. Der vil blive taget stilling til de økonomiske forpligtigelser fra opgave til opgave. VeVa samarbejdet er bundet op på en hensigtserklæring om, at de deltagende vandforsyningspartnere vil arbejde mod en fælles standard for databehandlingsprocessen fra polære estimater af nedbørens radar reflektivitet (dBZ) til korrigerede og justerede kartesiske estimater af nedbørsintensiteter (mm/h). For at sikre en transparent databehandlingsproces med klare snitflader vil samarbejdet også inkludere samarbejde med videnspartnere og rådgivere.

Videnspartnernes rolle er at rådgive og udfordre VeVa partnerskabet om anvendes af vejrradarer samt udvikling af ny viden indenfor vejrradarområdet. På nuværende tidspunkt er Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Sektionen for Vand og Miljø en aktiv videnspartner i samarbejdet. Andre videnspartnere kan blive relevante på sigt.

Eksterne rådgivere kan overordnet byde ind med opgaver til VeVa samarbejdet på to måder. Enten som direkte leverandør til VeVa samarbejdets kerne opgaver, hvor alle rettigheder tilfalder VeVa samarbejdet eller ved at udvikle egne applikationer til vejrradar økosystemet defineret af VeVa samarbejdet.

Aarhus Vand A/S
Hasselager Allé 29
8260 Viby J
Kontakt: Rasmus Laursen
  Aalborg Forsyning
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Kontakt: Mette Godsk Nicolajsen
BIOFOS A/S
Refshalevej 250
1432 København K
Kontakt: Carsten Thirsing
  HOFOR A/S
Ørestands Boulevard 35
2300 København S
Kontakt: Anders Breinholt
Vandcenter Syd A/S
Vandværksvej 7
5000 Odense C
Kontakt: Annette Brink Kjær
  NSVA
Rönnowsgatan 12
252 25 Helsingborg
Kontakt: Sven Bengtsson
VA SYD
Hjälmaregatan 3
211 18 Malmö
Kontakt: Simon Granath
  Sweden Water Research
Scheelevägen 15
227 30 Lund
Kontakt: Henrik Aspegren

Hvis du ønsker at kontakte VeVa organistationen bedes du anvende vores kontaktformular her.